Topmoderne vandværk fik strømlinet IT-infrastruktur og maksimal sikkerhed

Ishøj Vandværk, som hører under Ishøj Forsyning A/S, blev indviet i september 2021. Med udsigt til stigende vandpriser ønskede Ishøj Forsyning mulighed for at hente vand op fra egne kilder, i stedet for kun at købe vand fra andre kommuner. Det nyopførte Ishøj Vandværk er klargjort til fremtiden med den nyeste teknologi, lave driftsomkostninger og ideel placering i forhold til grundvandsmagasinet i området. Vandværket pumper nu ca. 800.000 m3 grundvand op om året til Ishøjs borgere. Det er vand i så fin kvalitet, at det kun kræver iltning og filtrering, inden det kan drikkes. 

 

Foto tilhører Ishøj Forsyning / Ishøj Vandværk.

 


Sikkerheden er altafgørende

Som samfundsvigtig funktion er Ishøj Vandværk afhængig af en sikker IT-infrastruktur for at opretholde stabil drift og kommunikation. Ishøj Vandværk allierede sig med TD-K, da de ønskede maksimal beskyttelse mod den voksende cybertrussel, som forsyningssektoren oplever i disse år. Efter en grundig analyse hos Ishøj Vandværk anbefalede vores netværks- og sikkerhedsspecialister flere opgraderinger af Ishøj Vandværks IT-infrastruktur.

Ny løsning giver Ishøj Vandværk ro i maven

Først og fremmest er Ishøj Vandværks gamle firewall blevet udskiftet med en Meraki MX, som giver bedre mulighed for at overvåge og beskytte netværket. Der er ligeledes blevet implementeret Cisco Umbrella for ekstra beskyttelse af vandværkets netværk og brugere. For at sikre at kun autoriserede brugere kan få adgang til netværket, har Ishøj Vandværk også fået implementeret multifaktorgodkendelse til login for både interne VPN-brugere og eksterne partnere. Det betyder, at alle brugere nu skal bekræfte deres identitet på to forskellige måder, før de kan få adgang til netværket. TD-K har desuden gennemført en segmentering af netværket, hvilket er med til at begrænse potentielle trusler, samt gør det lettere at identificere og isolere eventuelle trusler. Endelig er der blevet lukket for adgangen til vandværkets kritiske SRO-systemer fra internettet.

Implementering uden nedetid

Implementeringen af ovenstående opgraderinger forløb som planlagt uden nedetid for medarbejderne. I dag er Ishøj Vandværks IT-infrastruktur ligeså strømlinet og moderne som selve byggeriet.