Cybersikkerhed i fokus: Ransomwaretruslen i 2024

 
 
 
 

I det digitale landskab anno 2024 står virksomheder over for en stadig stigende trussel fra cyberkriminelle. Danmark, som et af verdens mest digitaliserede lande, er særligt sårbart over for disse angreb. Økonomisk set er vi også et attraktivt mål, hvilket kun forstærker risikoen for cyberangreb. En af de mest almindelige former for angreb er ransomware, hvor hackere blokerer adgangen til vigtige data eller systemer og kræver løsepenge for at frigive dem. Men angrebene udvikler sig konstant med nye og mere avancerede taktikker.

Denne udvikling sker i kølvandet på øget global økonomisk usikkerhed og skrappere lovgivning inden for data- og cybersikkerhed, herunder EU-direktivet NIS2, som forventes at træde i kraft i januar 2025. Vi ser allerede nu eksempler på ransomwaregrupper, der udnytter compliance-lovgivninger som en del af deres afpresningstaktik. Et eksempel er hackergruppen BlackCat, som angreb den amerikanske fintech-virksomhed Meridianlinks netværk i efteråret 2023 og efterfølgende forsøgte at forhandle sig frem til en løsesum for ikke at lække de stjålne data. Da det ikke lykkedes, valgte hackergruppen i stedet at anmelde Meridianlinks for manglende rapportering af databruddet til de amerikanske myndigheder.

Med implementeringen af NIS2-direktivet følger også skrappere krav til rapportering af sikkerhedshændelser inden for EU. Virksomheder, der er omfattet af direktivet, har et tidsvindue på kun 24 timer til at reagere og rapportere hændelser til myndighederne. Herefter skal der inden for 72 timer forelægges en detaljeret hændelsesmeddelelse, og endelig skal der udarbejdes en omfattende rapport inden for en måned efter hændelsen. Denne stramme tidsramme lægger et ekstra pres på danske virksomheder, der nu mere end nogensinde skal være opmærksomme på deres compliance-status. Med implementeringen af NIS2 risikerer virksomheder ikke blot nedetid, datatab og betaling af løsepenge ved sikkerhedshændelser, men også bøder for manglende overholdelse af de nye sikkerheds- og rapporteringskrav. Derfor er det afgørende, at danske organisationer også integrerer en vurdering af compliance-afpresning i deres risikovurderinger og træffer passende foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med de nye krav. 

 

Andre almindelige angreb 

Udover ransomware er der flere andre almindelige typer af cyberangreb, som vi bør være opmærksomme på: 

  • Phishing: Angribere sender ofte falske e-mails, der udgiver sig for at være fra velkendte organisationer eller personer for at narre folk til at afgive personlige oplysninger. 

  • Malware: Dette omfatter forskellige former for skadelig software, der kan inficere dine enheder og stjæle data. Det er en bredere term, der inkluderer virus, orme, trojanske heste, keyloggers, spyware og mere. 

  • DDoS-angreb: Angribere kan overbelaste en servers kapacitet, hvilket gør tjenesten utilgængelig for brugere. Når en hjemmeside går ned, kan årsagen være overbelastning fra et DDoS-angreb. 

 

Et andet nyere fænomen inden for ransomware er ransomware-as-a-service (RaaS), som gør det nemmere end nogensinde for selv amatørhackere at udføre sofistikerede angreb. Det, der tidligere krævede dyb teknisk ekspertise, kan nu udføres af enkeltpersoner med minimal teknisk forståelse. RaaS-platforme på Dark Web giver brugere adgang til skadelig software og angrebsværktøjer mod en abonnementspris, hvilket eliminerer den tekniske barriere for at kunne udføre hackerangreb.

Men udfordringen stopper ikke der. Generativ kunstig intelligens (AI) er blevet en yderligere trussel i kampen mod ransomware. AI's evne til at analysere store mængder data og skabe autentiske imitationer har gjort det muligt for cyberkriminelle at producere overbevisende phishing-e-mails og skadelig kode, der kan narre selv de mest opmærksomme brugere. Denne fusion af RaaS og AI har skabt en skræmmende effektivitet og skala i udførelsen af ransomwareangreb, hvilket gør dem endnu mere udfordrende at bekæmpe.

I kampen mod den stadig voksende trussel fra ransomware er det afgørende for virksomheder at kunne modstå de nye taktikker og teknologier, der anvendes af cyberkriminelle. Med skrappere lovgivning som NIS2-direktivet og den udbredte anvendelse af RaaS og AI står virksomheder over for en kompleks og dynamisk trussel, der kræver konstant opmærksomhed og evne til at tilpasse sig. Ved at integrere en holistisk tilgang til cybersikkerhed, der omfatter både teknologi, procedurer og medarbejdertræning, kan virksomheder styrke deres modstandsdygtighed og mindske risikoen for at blive offer for ransomwareangreb. 

 
Jørgen Schwartz